Håndbold størrelse: Hvilken bold passer til alderen?
Share
Det er vigtigt at spille med den rigtige boldstørrelse. En for stor bold er svær at gribe og kaste præcist, og en for lille bold giver en forkert teknik. Her kan du se, hvilken håndbold størrelse der passer til alder og køn.
Håndbold størrelse efter alder
| Størrelse | Passer til | Omkreds (ca.) | Vægt (ca.) |
|---|---|---|---|
| Str. 00 | De mindste, ca. 4–6 år | Varierer fra mærke til mærke | |
| Str. 0 | Børn ca. 6–8 år | Varierer fra mærke til mærke | |
| Str. 1 | Drenge 8–12 år og piger 8–14 år | 50–52 cm | 290–330 g |
| Str. 2 | Drenge 12–16 år, piger over 14 år og kvinder | 54–56 cm | 325–375 g |
| Str. 3 | Drenge over 16 år og mænd | 58–60 cm | 425–475 g |
Størrelse 1, 2 og 3 følger det internationale håndboldforbunds (IHF) anbefalinger. Str. 00 og 0 er ikke fastlagt af IHF. Ungdomsrækkerne kan have deres egne regler, så spørg altid træneren, hvilken størrelse holdet spiller med.
Håndbold str. 0
Str. 0 er til de yngste spillere, typisk omkring 6–8 år. Bolden er lille og let, så børnene kan gribe den med én hånd og lære at kaste rigtigt fra start.
Håndbold str. 1
Str. 1 er den mest brugte børnebold. Den passer til drenge fra ca. 8 til 12 år og piger fra ca. 8 til 14 år. Er barnet på vej op i alder, kan det godt betale sig at vælge den størrelse, holdet spiller med til kamp.
Håndbold str. 2
Str. 2 bruges af kvinder, piger fra ca. 14 år og drenge fra ca. 12 til 16 år. Det er også den størrelse, de fleste damehold spiller med.
Håndbold str. 3
Str. 3 er herrebolden. Den bruges af mænd og drenge fra ca. 16 år.
Hvilken håndbold skal jeg vælge?
- Til træning og kamp i hal med harpiksforbud: vælg en harpiksfri håndbold, fx Erima Magic White, som fås i str. 0, 1, 2 og 3. Læs mere i vores guide til harpiksfri håndbold.
- Til træning i klubben: en slidstærk træningsbold, fx Erima Magic White Training. Skal klubben bruge mange bolde, så se vores klubtilbud.
- Til leg i haven: en blød bold i den størrelse, barnet spiller med i klubben.
Se alle håndbolde. I tvivl om størrelsen? Ring til os på 42 30 64 26 (kl. 9–16 alle dage), så hjælper vi.